BOLIG TENDENSER EFTERÅRET 2023 - KORT
I 2023 vil især de nordiske, jordnære og neutrale farver være i fokus. 2023 står i naturens tegn (og gid at det også må betyde, at vi får mere fokus på også at passe på den - altså naturen) Brunlige og grønne toner samt de smukke naturmaterialer vil atter vinde indpas i de vores hjem og hjerter. Udover nogle vovede pasteller, vil vi således også se, at de mere neutrale farver som sort, beige, hvid og grå vil være markante toner i helhedsindretningen.
Også i 2023 (trend helt tilbage fra Covid-tiden) vil materialer som teddy, træ, keramik og glas trende i vores boligindretning. Disse materialer bliver de mest populære trends, når det kommer til materialer. Teddy, boucle og skind bløder hjemmet op på og i flotte møbler og boligtekstiler i de skønneste kvalitetsstoffer og vil stå i smuk kontrast til hjemmets øvrige materialer som fx jernmøbler, træ, keramik og glas. Jern og Træ viser sig især på møbler som spiseborde, sofaborde, reoler og skabe.
Comments