HVORDAN OVERVINTRER DU DINE DAHLIA - OG ANDRE EFTERÅRSTANKER ;-)
Jeg håber, at du - ligesom jeg - nyder en tiltrængt efterårsferie. Men hvad skal du mon bruge fridagene til? Hvis du har Dahlia i haven, er det en god ide at begynde at tænke på, om du orker at overvintre dem. Hvis du har haft dine Dahlia i krukker, er det meget nemt. Så skal knoldene bare overvintre i krukkerne et tørt og køligt sted indendøre. Men hvornår skal Dahlia egentlig graves op, og tåler de den første nattefrost etc etc. Læs mere her, hvordan du overvintrer dine Dahlia.
Ellers skal jeg bruge min ferie på at arbejde videre med vores showroom. Gulve skal høvles og behandles, og så skal vi ENDELIG begynde at indrette. Hvilken luksus at kunne starte på et helt blankt canvas. Men inden jeg går i indretningskrig, er jeg i gang med at sammensætte et moodboard som inspiration. Ud over ovenstående billede, har jeg klippet og klistret i tapeter, stofprøver og meget andet, så jeg har en rød tråd at indrette efter.
Men der skal også være tid til familiehygge med bål i haven tilsat lune vafler. Check waffles fra Nicolas Vahé og følg linket inde under produktet til masser af sjove måder at anvende vafler på.
Kort fortalt skal min ferie fordeles på egen omsorg, familiehygge og InteriorFlirt. Jeg kan ikke forestille mig en bedre ferie - hvad med dig, hvordan mon du skal bruge din ferie?
Du kan læse hele nyhedsbrevet her>>
Rigtig Dejlig Efterårsdag,
Kristina Løvendal
Kommentarer