MAJ MOODBOARD MED FORFRISKENDE INSPIRATION
Jeg kan virkelig ikke tro, at det allerede er maj! Dette år har været en hvirvelvind indtil videre, og jeg er så utrolig taknemmelig for, hvordan min forretning klarer sig i disse omskiftelige tider - for helt nemt er det ikke at drive forretning under en Corona. Det kan jeg godt betro dig! Salget svinger markant, masser af varer er stadig forsinkede fra Asien, som er notorisk bagud i deres produktionssektor, og netop som jeg er begyndt at skulle designe en egen kollektion med produktion i Indien, bliver Indien ramt af en fatal ny bølge af Corona.
Uanset diverse udfordringer, har 2021 indtil videre været et spændende år fyldt med utrolige og inspirerende kunder, nye spændende ideer og venner i det nære iværksætterrum tilsat masser af sund læring.
Denne måneds moodboard kommer fra drømmene om måltider på terrassen eller altanen, med solens varme i ryggen (den skal nok komme), afslappede fridage med besøg på museer og i små, hemmelige butikker (som ikke er blot endnu en kæde-butik), vores flotte, blå sofaserie fra Broste, der bringer tankerne hen på varme himmelstrøg, kombineret med Madam Blå. Dette er nogle af alle de inspirationer, jeg er på vej ind i sommeren med i år. Og som alle andre somre i mands minde, kommer vi ikke udenom nuancer af blå. Blå er bare indbegrebet af sommer!
Vi har masser af blå (og andre farver) nyheder på shoppen - også når det kommer til havemøbler og tilbehør ️- Så klik ind forbi og se vores mange fine NYHEDER her.
Rigtig dejlig weekend,
Kristina Løvendal
Kommentarer