Ansigts- & Kropspleje er et must... Læs mere
Ansigts- & Kropspleje er et must (og en luksus) når man når en vis alder - uanset din hudtype. En god og effektiv pleje styrker huden og håret og forebygger tidlige alderstegn og afhjælper livsstilsskader. Du kan her se vores produkter til ansigtet, håret og kroppen fra bl.a. Naturligolie, Meraki og Urtegaarden, og på bloggen under NEWS kan du læse meget mere om velvære og et sundt hår og hud
ANSIGTSPLEJE EFTER HUDTYPE
Din ansigtspleje skal helst tilpasses din hudtype. Hvis du anvender en ”forkert” ansigtspleje, kan du i stedet for velvære opleve irritationer såsom tør hud eller urenheder. Hos Interiorflirt.dk finder du en bred vifte af produkter i kategorien Ansigtspleje. Herunder både rens, fugt og olier. Det er essentielt, at du finder de produkter, som er bedst til din hudtype. Det giver nemlig din hud de bedste forudsætninger for at holde sig sund og stærk.
KROPS- & ANSIGTSPLEJE
Det er altid en god idé at anvende en ren og naturlig olie eller cremer - og helst økologisk, hvis det er muligt, da vores hud påvirkes af alt, den kommer i kontakt med. Det er derfor vigtigt at tænke over, hvad din kropspleje indeholder. Økologiske ingredienser er således et godt sted at starte. Ren kropspleje er ofte også mere skånsomt ved huden, hvilket er vigtigt uanset din hudtype. Vi skal beskytte og styrke huden, ikke irritere den.
FORSKELLIGE BEHOV TIL KROPSPLEJE
Når det kommer til kropspleje, kan din hud have forskellige behov alt efter placering og årstid. Mange oplever eksempelvis tørre hænder, albuer og skinneben, mens resten af kroppen har en fin fugt- og fedtbalance. Derfor kan det være, at din hud har brug for mere intens pleje på netop disse områder. Det kan her være en god idé at kigge efter mellem-fed kropspleje eller investere i en federe olie, du kan blande dit fortrukne produkt op med. Du kan med en federe olie også påføre intens pleje til de tørre områder, mens du påfører din foretrukne olie på resten af kroppen.
Hvis du døjer med tør hud på kroppen, er det en god idé at kigge efter olier med et højt indhold af oliesyre. Disse olier er federe og har en lidt langsommere absorberingstid. Til gengæld er de mere "tætsluttende" og effektive til at fugtforsegle din hud. Og det er guld værd, hvis du har tendens til tør hud på kroppen eller kløe på kroppen. Kløe skyldes nemlig tit, at huden tørrer ud.
OLIER SOM ANSIGTSPLEJE
Hvis du ikke er bekendt med olier som ansigtspleje, kan det måske virke lidt skræmmende eller direkte forkert, at smøre ansigtet ind i olie. Men olier er yderst fordelagtige i din hudpleje. Olier er nemlig genkendelige for huden, fordi mange af dem minder om hudens eget fedtlag. Olier har derfor nemt ved at trænge ned i hudens øverste lag med alle deres plejende egenskaber. Olier er samtidig fedtstoffer, som din hud har brug for, når den skal beskytte sig selv – og dig. Olierne lægger sig som et beskyttende lag og hjælper på den måde med at holde på fugten i huden. Du kan læse meget mere om vores oliers egenskaber i hudpleje lige her.
Læs mindre